Det indiske køkken
Der bliver ikke sparet på krydderierne i det indiske køkken. Man kan være sikker på at få noget af en smagsoplevelse, når man spiser derfra. Man vil opleve, at maden er meget spicy, utroligt smagfuldt og lækkert. Derudover vil man opdage, at deres mange desserter er ekstremt søde og fedtede. Til forskel fra Danmark, spiser man ikke de 3 store måltider om dagen, men derimod flere små og lidt oftere. Man skal også regne med, at man spiser på meget uvante tidspunkter, f.eks. meget sent om aftenen.
Traditioner og kultur
Når man bliver inviteret til middag hos en vaskeægte indisk familie, kan man være sikker på at gå derfra helt proppet og mæt. Det ligger i deres kultur og tradition, at det er meget velset at give deres gæster en god oplevelse. Derfor vil man opleve, at de vil blive ved med at fylde på ens tallerken, indtil man selv siger klart fra. Efter den helt store middag, med mange forskellige retter, vil man blive budt på dessert, og det er umuligt at sige nej. Dette gør inderne for at sikre, at deres gæster ikke går tommavet hjem. Det gør dog ikke det store, da deres desserter er meget gode - især hvis man har en sød tand.
Man vil også opdage, at der er stor forskel på hvad man spiser, ift. hvilken kultur de er tilhængere af. I Danmark spiser man derimod oftest meget det samme i hele landet.
Religionernes rolle i mad
Den almindelig inder spiser ikke specielt meget kød, men de mere velhavende familier spiser generelt mere kød. Det skal dog siges at grundet de fleste inders religion, hinduismen, spises der ikke oksekød, da man ser koen som et helligt dyr. Derudover spiser muslimerne ikke svinekød, da de ser grisen som ”uren”. Derfor er det meget almindeligt at man vælger at gå den vegetariske eller veganske vej.
Der er nedenfor vedhæftet 2 opskrifter. Det er 2 retter af samme salgs, men hvor den ene er en vegetarisk udgave og meget kendt spise i Indien.
Butter chicken
Ingredienser
100 g græsk yoghurt 10 %
2 tsk chiliflager
0,50 tsk stødt nellike
2 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt kardemomme
2 tsk garam masala
2 fed hvidløg, finthakkede
1 tsk stødt gurkemeje
1 spsk ingefær, friskrevet
1 dåse hakkede tomater
500 g kyllingebryst, skåret i tern
1 løg, skåret i ringe
0,50 dl piskefløde
50 g smør
2 spsk olivenolie
flagesalt
sort peber, friskkværnet
Tilbehør
3 dl basmati ris, kogt efter anvisning på emballagen
2 håndfulde frisk koriander
Fremgangsmåde
Blend yoghurt, chili, nellike, spidskommen, kardemomme, garam masala, gurkemeje, ingefær, hvidløg og hakkede tomater sammen til en lind sauce.
Hæld den over kyllingestykkerne, dæk dem til og lad dem trække i min. 30 minutter i køleskabet og gerne natten over eller fra morgenstund til aftensmadstid.
Smelt smør og olie i en sauterpande. Sautér løgene, til de bliver bløde og blanke.
Tilsæt kylling, sauce og fløde.
Lad det simre ved lav varme i 30-35 minutter, eller til kyllingen er mør. Server med ris og et drys frisk koriander
https://www.valdemarsro.dk/butter_chicken/
Butter Paneer
Ingredienser
2 løg
4 fed hvidløg
25 g ingefær
2 grønne chilipebere
50 g cashewnødder
50 g smør
2 tsk garam masala
1 tsk chilipulver
1 tsk sukker
1 tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
2 ds hakkede tomater
2,5 dl fløde
450 g paneer
Salt
Koriander og cashewnødder til pynt
Fremgangsmåde
Pil og hak løg og hvidløg. Skræl ingefær og hak den. Hak chilierne (kassér evt. kerner). Udblød cashewnødderne i varmt vand i 15 minutter.
Smelt smørret i en gryde og sauter løg, hvidløg, ingefær og chili i et par minutter, uden at det tager farve. Tilsæt krydderier, sukker, cashewnødderne og de hakkede tomater. Lad det simre ved svag varme i cirka 5 minutter. Tilsæt fløden og blend saucen. Bliver den for tyk, kan du tilsætte lidt vand. Smag til med salt.
Skær paneer i store tern og lun dem i saucen.
Pynt med cashewnødder og koriander og servér med ris.
https://www.foodfanatic.dk/hverdagsmiddagen-indisk-butter-paneer
Comments